Gå til hovedindhold

Velkommen til Ørbæklund

Socialpsykiatrien i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune er organiseret på Ørbæklund i Brande

Stemningsbillede af to små træer, der står indenfor

Velkommen til Ørbæklund

Vores vision er at være et af landets mest veldrevne og innovative socialpsykiatriske tilbud, der samtidig er en attraktiv arbejdsplads.
Vi har særlig fokus på bruger- og medarbejderdreven hverdagsinnovation, så vi løbende er i stand til at forandre organisationen og sikrer dermed, at den altid understøtter borgernes forventninger og udvikling, de politiske missioner, visioner, mål samt lovgivningen vedr. psykiatriområdet.
Vores visioner og mål for fremtiden kan du læse nærmere om her i vores virksomhedsgrundlag.

Bostedet har 28 boliger fordelt på 4 boafsnit, som er forskelligt indrettet.
Boligen er dit hjem, hvor du bestemmer, og hvor du blandt andet må have dit kæledyr med.
Der er grønne og indbydende arealer udenfor og de indendørs omgivelser er indrettet, så de indbyder til, at her er rart at være.

Vi har altid som mål, at hjælpe dig videre i livet ud fra dine personlige drømme og håb. Det betyder, at vi intet gør uden dig, da du er eksperten i eget liv. Vi er ligeværdige i samarbejdet. Personalet har høj faglighed og har forskellige uddannelser og kompetencer. Vi lægger vægt på, at både ledelsen og medarbejdere skal have sig selv med på arbejde - både som fagperson og som medmenneske. Personalet skal være der, når du har brug for det - og vi passer på hinanden.

Vi er en arbejdsplads og uddannelsessted for mange mennesker. Der afholdes mange kurser og temadage, så der sikres at personalet har høj faglighed og er i stand til at hjælpe dig på bedste måde.
Vi har ofte foredrag af faglig karakter, hvor beboere, brugere og pårørende er meget velkomne til at deltage.

Ørbæklund har et Aktivitets- og samværstilbud, et tilbud for alle beboere/brugere af socialpsykiatrien i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune.
Aktivitets- og samværstilbuddet tilbyder en bred vifte af aktiviteter med personalestøtte og mulighed for netværksdannelse. Det kan du læse mere om her.

Husets Cafe, kaldet Café Laicos, er det naturlige samlingssted for beboere/brugere, pårørende og personale, hvor vi mødes til hyggelig samvær. Der serveres sund og lækker mad til rimelige priser.
Værestedet og Caféen holder åbent alle ugens dage, hele året rundt fra kl. 8 - 21.

Kig rundt på vores hjemmeside, hvor jeg håber, du finder det, du søger.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, enten pr. telefon eller pr. mail.

Med venlig hilsen
Centerleder
Linda Engelbreth